BiomassPool har gennemført den første handel med bæredygtig flis

Første handel med bæredygtig flis på energibørsen er nu en realitet!

Energibørsen BiomassPool, som blev lanceret i februar måned i år, har den 3. juli gennemført den første auktion for handel med dokumenteret bæredygtig flis mellem et varmeværk og en leverandør.

Handlen, som blev gennemført via det elektroniske handelssystem, er en leverance af kvaliteten Grov flis (iht. Vidensblad 160) til levering i uge 27-2018. Varmeværket har sikret sig bæredygtig flis, som lever op til Brancheaftalen indgået mellem Dansk Energi og Dansk Fjernvarme om kun at bruge flis, der er certificeret som bæredygtigt. BiomassPools handelssystem sikrer, at kun certificerede leverandører (SBP, FSC, PEFC el. Alternativ dokumenteret) kunne byde på denne ordre. Ved hjælp af energibørsens auktionsprincip har værket opnået en lavere pris end den, som de havde udbudt til.

Der ligger allerede nu ordrer på børsen til næste tirsdags auktion, så flere auktioner er på vej.

da_DKDansk
en_USEnglish da_DKDansk