Spotprisen på flis er faldet – fortsat høje priser på de lange kontrakter

Spotprisen falder – de lange kontrakter er fortsat opad…

Spotprisen på flis (afhængig af produkttype og kvalitet) toppede i vintermånederne, som følge af vanskelige fundamentale forhold, som vanskelig gjorde arbejdet med at få tilvejebragt flis i skovene såvel nationalt som på markederne omkring os. De seneste par måneder er spotprisen dog faldet.

Fra februar til marts i år faldt den vægtede gennemsnitlige pris på ugekontrakterne på spotmarkedet med over 17%. For langtidskontrakterne var der derimod tale om en stigning på 5% i samme periode. (se prisgraf på næste side). Priserne på spotmarkedet er tilbage på niveau med sidste år på samme tid, hvorimod langtidskontrakterne er handlet til priser, som ligger 17% over priserne handlet i samme periode for et år siden.

Situationen på markedet for indgåelse af bilaterale kontrakter er atypisk i år, idet flere værker er afventende med at tegne lange aftaler på det (fortsat) relativt høje prisniveau. Dette underbygges af, at flere udbud og forhandlinger er sat på stand-by. Som energibørs oplever vi, at flere værker henvender sig og generelt afsøger flere markedet for alternative indkøbs muligheder. Samtidig er der generelt en tilbageholdenhed med at låse hele mængden for den kommende fyringssæson, og i stedet sprede risikoen på flere indkøb over en længere periode. Sidstnævnte er en tendens, som kendes fra andre energi- og råvare markeder.

 

Kilde og kommentar til priskurven: BaltPool, (bemærk priskurven reflekterer flis handlet og leveret i Litauen og at energi enheden er €/TOE)

BiomassPool har pt. tegnet aftale med 4 værker og 4 leverandører, som er klar til at handle bæredygtig certificeret flis. 8-10 værker og leverandører er i proces med at oprette sig på børsen.

Energibørsen BiomassPool blev lanceret 2. februar i år, og det er nu muligt for danske kraftvarme og varmeværker at handle certificeret bæredygtig træ flis på energibørsen. Der har ligeledes været interesse fra udenlandske leverandører, som ser en mulighed for at komme ind på det danske marked. Energibørsen har samtidig gjort det mere enkelt at leve op til den danske brancheaftale om sikring af certificeret bæredygtig biomasse, til gavn for både købere og sælgere.

Har du spørgsmål til nyhedsbrevet, er du meget velkommen til at kontakte Kenneth Lykkedal på tlf. 2966 3779 eller på mail: kl@biomasspool.com

en_USEnglish
da_DKDansk en_USEnglish